Lisbet Holt Jespersen / Formand
Telefon: 20 67 16 86
Email: lisbetholt@hotmail.com
Charlotte Irene Lorenzen / Sekretær
Mobil: 40 45 06 63
Email: lottecooper1974@gmail.com
Irene Pryds Bennetsen / Sekretær
Telefon: 99 55 20 95
E-mail: irene.bennetsen@outlook.dk
Lisbet Smidermann /Menig medlem
Telefon: 61 72 67 67
E-mail: smidepige@gmail.com
Marianne Breum Hansen / Kassere
Telefon: 27 10 28 38
Email: mdh@stofanet.dk
Vedtægter for Ølgod og Omegns Rideklub.
1. Foreningens navn er Ølgod & Omegns Rideklub (ØOR) og dens hjemsted Varde kommune. Foreningen er stiftet d.2.februar 1976.
2. Foreningens formål er at skabe gode muligheder for at dyrke ridesport, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben, at udbrede kendskabet til ridning og heste. Foreningens virksomhed er almennyttig og åben for enhver, som tilslutter sig foreningens formål. Foreningen er medlem af Dansk Ride Forbund (DRF), under Danmarks Idræts forbund (DIF), hvorfor klubben og hvert enkelt medlem er forpligtet til at rette sig efter de to nævnte forbunds, reglement og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.
3. Indmeldelse i foreningen sker ved skriftlig henvendelse til kassereren med oplysninger om navn, adresse, fødselsdato, e-mail og telefonnummer. Alle medlemmer er aktive medlemmer. Optagelse af umyndige kan kun ske med skriftlig samtykke af værge. Medlemskabet er gældende fra den dato, hvor skriftlig anmodning herom modtages af kassereren.Fra samme tidspunkt har aktive medlemmer ret til deltagelse i aktiviteter i foreningen.
Et medlem kan være:
- Aktivt seniormedlem.
- Aktivt juniormedlem.
- Stævnemedlem.
Aktivt seniormedlem er medlemmet fra slutningen af regnskabsåret, i hvilket vedkommende fylder 17 år.
Aktivt juniormedlem er medlemmet til slutningen af det regnskabsår, i hvilket vedkommende fylder 17 år.
Stævnemedlemsskab følger kalenderåret indtil 01.01, uanset tidspunkt for indmeldelse. Stævnemedlemsskab giver alene mulighed for at starte stævner i DRF regi som medlem af ØOR. Stævnemedlemsskab giver IKKE adgang til brug af ØOR’s faciliteter på Meljvangvej 20 i Ølgod eller deltagelse i klubaktiviteter.
Al færdsel på klubbens arealer foregår på eget ansvar.
3A. Æresmedlemmer kan udnævnes på bestyrelsens forslag af en generalforsamling. Diskussion om forslaget kan ikke finde sted, men forslaget skal, såfremt et stemmeberettiget medlem begærer det, underkastet skriftlig afstemning. Ved en sådan afstemning kræves for udnævnelsen en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer. Æresmedlemmet betaler ikke kontingent, men har stemmeret på generalforsamlingen, og er valgbar til bestyrelsen.
4. Hverken klubbens medlemmer eller dens bestyrelse hæfter for klubbens gæld eller anden forpligtelse.
5. Foreningens regnskabsår går fra d.1/1 – 31/12. Ordinær generalforsamling afholdes i januar kvartal. Foreningens midler opbevares i et anerkendt pengeinstitut.
6. Årskontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Kontingentet opkræves en gang om året pr. 1/1 det efterfølgende år.
7. Udmeldelse af foreningen sker skriftlig til kassereren. Desuden betragtes et medlem, som udmeldt, når den pågældende ikke har betalt sit kontingent, senest en måned efter, der er rykket for det.
8. Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fast omfang, dog max. 2 md. til et medlem der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for klubben.
For at denne beslutning kan være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen.
Medlemmet skal have adgang til at udtale sig overfor bestyrelsen, inden afstemningen finder sted. Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage.
Distriktets forretningsudvalgs afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil.
8B. Karantæne/udelukkelse.
I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamling, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På gengeneralforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne). Medlemmet har krav på, at være til stede og forsvare sig.
Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Ride Forbunds Disciplinær udvalg inden 4 uger.
8C. I det § 8 B omhandlede tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved skriftlig afstemning, og med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, afgøre at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Ride Forbunds Disciplinær udvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andre andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idræts-Forbund, at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund. (eksklusion)
9. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og indkaldes af bestyrelsen Der indkaldes til generalforsamling ved offentliggørelse på klubbens hjemmeside 21 dage før dens afholdelse. Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Stemmeret på generalforsamlingen har ethvert aktivt seniormedlem og æresmedlem efter min. 6 måneders uafbrudt medlemsskab. Stemmeret på generalforsamlingen har desuden værge for ethvert aktivt juniormedlem efter minimum 6 måneders uafbrudt medlemsskab.
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
10. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
Valg af dirigent.
Formandens beretning.
Forlæggelse af regnskab for det forløbende år til godkendelse.
Fastsættelse af årskontingent.
Behandling af evt. indkomne forslag.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Valg af 2 revisorer og 1 suppleant.
Eventuelt.
11. Stemmeafgivning skal være skriftlig, hvis 2 medlemmer forlanger det.
12. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for 2 år af gangen. Der afgår henholdsvis 2 eller 3 hvert år. Det første år 2 efter lodtrækning. Genvalg kan finde sted. Alle der vælges som bestyrelsesmedlem, skal senest på valgdagen være fyldt 18 år.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen er bemyndiget til at udpege foreningens medlemmer til udvalg, som bestyrelsen måtte finde det nødvendigt at nedsætte. Over bestyrelsen handlinger føres protokol.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig såfremt mindst 3 medlemmer og formanden er tilstede.
13. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det er nødvendigt eller 1/3 ad de stemmeberettige medlemmer skriftlig indsender begæring herom til bestyrelsen med angivelse af dagsorden. Ekstra ordinær generalforsamling skal i sidste fald afholdes inden 4 uger efter begæring herom. Ekstraordinær generalforsamling afholdes med samme varsel, og det bekendtgøres som ordinær generalforsamling.
14. Bestyrelsen disponerer over klubbens midler og varetager klubbens tarv efter bedste evne. Prokura kan af bestyrelsen meddeles 2 bestyrelsesmedlemmer i foreningen, Feks. formand/næstformand – kasser. Disse er således bemyndiget til at underskrive de dokumenter om køb, salg, anden afhændelse og pantsætning af klubbens ejendom, der er en følge af generalforsamlingens beslutninger, truffet i henhold til vedtægternes § 10. Der kan ikke meddeles eneprokura.
15. Ændringer af foreningens vedtægter kan kun vedtages af en generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for ændringen. Vedtægtsændringer skal fremgå af indkaldelsen til generalforsamlingen. Vedtægtsændringer skal sendes til folkeoplysningsudvalget i Varde kommune
Enhver ændring af vedtægterne skal indsendes til DRF til godkendelse.
16. Foreningens opløsning kan finde sted, når beslutningen herom vedtages på to efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger. Ved den første af disse generalforsamlinger skal beslutningen om opløsning vedtages med mindst 3/4 af de afgivne stemmer.
Ved den anden generalforsamling kan opløsningen vedtages ved simpelt flertal. På generalforsamlingen skal samtidig træffes beslutning om, hvorledes man skal forholde sig med foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre.
I tilfælde af foreningens opløsning skal den formue, der er i behold anvendes til idrætslige formålfortrinsvis ride sportsligeaktiviteter inden for folkeoplysnings område.
17. Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling d. 09-01-2018
_________________________ _____________________
Formand Lisbeth Holt Jespersen Dirigent Lisbeth Rudbeck
_____________________________________________________________________
Øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Klubben tager sig af:
- Opkrævning af ridetimebetaling og kontingent
- Arrangementer på rideskolen såsom: ridelejr, julehyggedag, sikkerhedskurser
- Ryttermøde
- Elevheste
- Ridemærkeundervisning
- Stævner (i samarbejde med stævneudvalget)
- Juniorudvalg
- Sponsorudvalg
- Handicapridning
- Spring- og dressurundervisning