Velkommen til en ny sponsor

Vi har været så superheldige at kunne sige velkommen til en ny sponsor, nemlig Mikkla. Mikkla er fremover stolt sponsor ved ØOR. Tjek gerne butikken ud eller prøv linket her: Kæpheste og tilbehør til hobby horses – Køb det hele her
Ny underviser til mandag og fredag

Velkommen til vores nye underviser Ann Christine, som skal undervise om mandagen og fredagen. Her får I en prænsentation af Ann Christine selv: Jeg hedder Ann Christine, men bliver kun kaldt AC – jeg er 19 år gammel og bor i Tarm. Jeg er næsten født på ryggen af en hest og har så længe jeg kan huske haft med heste at gøre. De sidste par år har jeg arbejdet fuldtid på stutterier. Da min pony karrieren stoppede, gik jeg i gang med min unghest, ham er jeg nu igang med og håber at han med tiden bliver min nye dansepartner på stævnebanerne. Jeg har undervist ponyryttere og glæder mig til at lære eleverne på ØOR at kende og til at få nogle gode undervisnings timer sammen med jer
Generalforsamling i ØOR og ØR

Referater samt formandsberetninger kan ses under menu punkterne “Rideklubben” og “Ridehallen”.
ØOR til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i DRF

Ølgod og omegns rideklub har i dag , 7. december 2024, sendt et par repræsentanter afsted til Dalum Landbrugsskole for at repræsentere ØOR på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde. Dette fordi det er ekstremt vigtigt, at det ikke er de store medlemstunge klubber alene, der kommer til at sætte dagsorden for ridesportens fremtid i Danmark. Det er næppe gået nogens opmærksomhed forbi, at der har været, ja lad os sige det som det er: ballade i DRF. Det er vigtigt, at bakke op om den del af bestyrelsen i DRF, der – endelig efter mange år totale mangel – italesætter rideskolerne og deres betydning for ridesporten. De steder, hvor, der stadig er elevheste, som giver alle mulighed for at stifte bekendtskab med glæden ved samværet med hestene og ridesporten. Det er på rideskolerne det starter for mange – også for mange af de store profiler og gode ambassadører, vi har for ridesporten i Danmark. Hvordan dagens ekstraordinære repræsentantskabsmøde ender vides ikke p.t. – men ØOR er med og bruger den aktive stemme, der er givet til klubberne og deres medlemmer. Læs mere om det ekstraordinære repræsentantskabsmøde: https://rideforbund.dk/…/ekstraordin%C3%A6rt…/dagsorden
Ny underviser til torsdagsholdene

Byd velkommen til ny underviser på ØOR. Michelle overtager Annes hold om torsdagen. Tak til Anne for indsatsen med torsdagsholdene. Anne vil fortsat være ansvarlig for elevhestene samt varetage undervisningen af paraholdet. Michelle præsenterer sig selv: Hej med jer!Jeg hedder Michella, er 19 år og bor i Gl. Blåhøj sammen med min mor og søster på vores hyggelige gård. Her har vi hestene hjemme, og gården er fuld af liv med både staldkatte og vores skønne hund 🐴🐱🐶 Til daglig studerer jeg Jura i Esbjerg, hvilket jeg er rigtig glad for. Når jeg ikke er optaget af studierne, tilbringer jeg det meste af min tid i stalden – et sted, hvor jeg føler mig allermest hjemme. Hestene har altid været en kæmpe del af mit liv, og jeg har haft hest, så længe jeg kan huske. Happy Fame, som er hesten på billedet, er min egen og vi har dannet par i 4 år. Til daglig trænes vi af Emma Skov og arbejder målrettet mod at ride MB, men lige nu konkurrerer vi i LA-klasserne 😊 Jeg har tidligere haft fornøjelsen af at undervise både børn, unge og voksne, og det betyder meget for mig at kunne dele min passion for heste og ridning med andre. Jeg glæder mig virkelig meget til at møde jer alle i klubben og til at skabe gode oplevelser sammen – både i ridehallen og på staldgangene. Jeg ser frem til at møde jer alle sammen, og glæder mig til denne nye rejse som jeres underviser – og jeg håber vi ses!
Indmeld dig ved brug af QR kode

Scan denne QR kode for at melde dig ind i OOR.