Ølgod og omegns rideskole

Byd velkommen til ny underviser på ØOR. Michelle overtager Annes hold om torsdagen.

Tak til Anne for indsatsen med torsdagsholdene. Anne vil fortsat være ansvarlig for elevhestene samt varetage undervisningen af paraholdet.

Michelle præsenterer sig selv:

Hej med jer!
Jeg hedder Michella, er 19 år og bor i Gl. Blåhøj sammen med min mor og søster på vores hyggelige gård. Her har vi hestene hjemme, og gården er fuld af liv med både staldkatte og vores skønne hund 🐴🐱🐶  

Til daglig studerer jeg Jura i Esbjerg, hvilket jeg er rigtig glad for. Når jeg ikke er optaget af studierne, tilbringer jeg det meste af min tid i stalden – et sted, hvor jeg føler mig allermest hjemme. Hestene har altid været en kæmpe del af mit liv, og jeg har haft hest, så længe jeg kan huske. Happy Fame, som er hesten på billedet, er min egen og vi har dannet par i 4 år. Til daglig trænes vi af Emma Skov og arbejder målrettet mod at ride MB, men lige nu konkurrerer vi i LA-klasserne 😊 

Jeg har tidligere haft fornøjelsen af at undervise både børn, unge og voksne, og det betyder meget for mig at kunne dele min passion for heste og ridning med andre. Jeg glæder mig virkelig meget til at møde jer alle i klubben og til at skabe gode oplevelser sammen – både i ridehallen og på staldgangene. Jeg ser frem til at møde jer alle sammen, og glæder mig til denne nye rejse som jeres underviser – og jeg håber vi ses!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *